Praktisk information

Vi glæder os til dit/jeres besøg

Her er lidt praktisk information om Slagelse Teater:

  • Der er to barer på Slagelse Teater – én i foyeren (Teaterbaren) og én i caféen under foyeren (Bagtæppet). Der er adgang via trappe eller elevator til caféen. Hvis der er spisning i forbindelse med et arrangement, foregår dette i caféen. Bestilling skal ske senest 2 dage før arrangementsdato på mad@sjteater.dk eller på tlf. 22 90 17 77 alle hverdage kl. 10-14.
  • Skoler og institutioner er velkomne til at kontakte os, hvis de ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling. Der er to betjente betalingsgarderober i Slagelse Teater. Ved brug af garderoberne støtter man samtidig Slagelse Hockeyklub.
  • Det er tilladt at medbringe drikkevarer og slik/chips i teatersalen, hvis disse er købt i en af teatrets barer.
  • Der er parkeringsplads bag Slagelse Teater – indkørsel fra Oehlenschlægersgade (begrænset antal pladser). Herudover er der parkering på H.P. Hansens Plads, ca. 200 m fra Slagelse Teater og i Rosengården, ca. 450 m fra Slagelse Teater. Parkeringspladsen direkte overfor teatret på Herrestræde ejes af en boligforening. Her er det IKKE tilladt at parkere og parkeringsvagterne er meget opmærksomme.
  • Kommer du med bus eller tog, ligger Slagelse Teater kun 10 min. gang fra stationen. Bus 903 kører til H.P. Hansens Plads.
  • Der forefindes kørestolspladser. Kørestolspladser og ledsagerbilletter kan IKKE købes online. Her skal ARRANGØREN kontaktes for billetkøb. Det er kun muligt at købe kørestolspladser på dertil indrettede pladser.